DEN STORE FORANDRING


Det stråtækte hus 1984


Foruden huset,havelågen og plankeværket er fliserne også nyanlagte.

Bemærk kirsebærtræets størrelse til højre for huset.


Det stråtækte hus 2007

Husets vinduer og dør har fået en anden farve og der blev lagt nyt stråtag på for 7 år siden.

Man kan ikke se kirsebærtræet for en sydbøg, men i fotoalbumet er der et billede af vores blomstrende kirsebærtræ.

Den har aldrig blomstret så meget som i år - stor og utrolig smuk.



Hjørnet mod vest 1987

Det højeste træ er naboens blommetræ.

Kirsebærtræet foran drivhuset og vores egen blommetræ til venstre i billedet er på vej op.



Hjørnet mod vest 1996

Træer er plantet foran garagen.

Det lille hus er hønsenes "sommerhus". Både høns og duer nyder at være i haven.



Hjørnet mod vest 2008

Alle træerne er blevet høje og skjuler den gule garagevæg og vi har fået en pavillon med en lille træterasse foran.


Forhaven 1987

Huset og haven er gemt inde bag en høj hæk ud til vejen.

Vi kunne hverken se ind eller ud.


Forhaven 1990

Hækken er fjernet foran vinduerne hen til indgangsdøren.

Kantsten er brugt som kant og sommerblomster i runde betonringe, desuden hvide sten som bunddække.


Forhaven 2007

Hækken er helt væk og der er blevet lukket op ind til huset samt haven, og vi får mange gode havesnak over plankeværket.


Ved den "store" sø 1993

På venstre side hækken og langs huset sirbuske og en stor birk midt i græsplænen.

Nede for enden den "store" sø og ellers ikke andet, så videre spændende var denne del af haven ikke.


Ved den "store" sø 2007

Det er næsten ikke til at forstå at det er det samme sted.

Nu kan man gå en tur i denne del af haven og det er både en fornøjelse og en oplevelse.


Drivhuset 1981

Nylavet naturraftehegn indhegner køkkenhaven.

Foran drivhuset to kirsebærtræer og et par solbærbuske til højre i billedet.


Drivhuset 1987

Kirsebærtræerne er vokset og dækker næsten drivhuset.


Drivhuset 2007

En ca. 4 meter høj bambus dækker stadigvæk drivhuset så det er ideelt til planteformering.

Som det kan ses på billedet er der mange stedsegrønne planter der gør at haven er grøn både sommer og vinter.



Vandhullet ved det stråtækte hus 1993

Bronzeblad, iris, bambus, azer og tulipaner er plantet omkring vandhullet.



Vandhullet ved det stråtækte hus 2000

Huset har fået nyt stråtag.

To hortensier i rød og blå sammen med en ensfarvet grøn hosta, desuden en kålask som er placeret mellem nogle sten.



Vandhullet ved det stråtækte hus 2008

Kålask og bambus er der endnu og resten er fjernet.

 Istedet er der lagt mange marksten og plantet imellem dem. Anlagt 2007.